Yussuf Poulsen og RB Leipzig faldt sammen mod Club Brügge
På trods af tysk drømmestart, endte udebaneholdet fra Brügge med at tage alle tre point efter hård fight.
På papiret var den ‘must win’ for det tyske mandskab, der startede med Yussuf Poulsen på toppen. Men på trods af en kanon start på kampen, så endte belgiske Club Brügge med at snuppe en 1-2 sejr.
Der skulle ikke gå mere end fem minutter før hjemmeholdet kom i front. Målet kom fra den formstærke franskmand Christopher Nkunku, der gjorde arbejdet færdigt efter oplæg fra svenske Emil Forsberg.
Hans Vanaken kunne dog allerede efter 24 minutter bringe hans mandskab tilbage i opgøret med et flot mål til 1-1. Målet kom ovenpå en god belgisk periode i kampen.
Og den gode periode fortsatte for gæsterne, da Mats Rits gjorde det til 1-2 efter et ripostmål, da spilleuret ramte 41 minutter.
Læs også: Jordan Henderson kunne fejre sin kamp nummer 400 med en sikker Liverpool-sejr over FC Porto
I 2. halvleg var det tydeligt, at hjemmeholdet skulle jagte et bedre resultat. Men på trods af spilovertag og fine chancer, formåede de ikke at komme tilbage i opgøret.
Med sejren rykker belgierne op på andenpladsen i Gruppe A forbi Manchester City, der tabte ude mod PSG. Leipzig derimod skraber bunden med 0 point efter de første to runder.
Læs også: Topgøret i Champions League – fransk festfyrværkeri fes ud indtil Messi fik bolden