3F Superligaen

Randers-anfører: Det er mangel på klasse, at vi ikke kan stikke tilbage igen

Randers FC var meget på bolden i udekampen mod FC Midtjylland, og holdets anfører, Erik Marxen, var meget skuffet efter kampen, hvor han mener, at Randers FC mangler det allersidste for at spille med i toppen af Superligaen.

Erik Marxen var skuffet over Randers FC's indsats mod FC Midtjylland i Superligaen
Randers FC anfører, Erik Marxen, var alt andet end tilfreds efter nederlaget mod FC Midtjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Randers FC forbliver på fjerdepladsen i Superligaen efter 1-0 nederlaget til førerholdet FC Midtjylland, og det ærgrer klubbens anfører, Erik Marxen, at holdet ikke formår at få mere med hjem fra MCH Arena.

Der manglende ganske enkelt skarphed.

– Der er mange ting, der er fint nok. Men bottom line er, at vi står med nul point. Jeg er stadig skuffet, og det kan godt være, der er mange parametre, der ser fint nok ud og ditten og datten. Men det er mangel på klasse at komme bagud og så ikke kan stikke tilbage igen, lyder det fra anføreren til TV3 Sport efter kampen.

Randers FC havde mest boldbesiddelse i kampen og havde i slutningen af kampen flere farlige situationer i FC Midtjyllands felt.

– Skuffelsen er der, fordi vi mener, vi skal bide skeer med dem her. Sådan var det også, da vi tabte mod FCK for et par uger siden Vi skal tage et lille skridt mere, så vi begynder at få noget med fra de her kampe. Vi skal have nogle resultater på bordet, for at vi for alvor kan sige, at vi spiller med i toppen.  

Det enlige mål i FC Midtjyllands sejr blev scoret af Erik Sviatchenko på hjørnespark efter 17 minutter.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P