Premier League

Sergi Canos ser frem til gensynet med Liverpool: Jeg er taknemmelig

Brentford-spilleren, Sergi Canos, ser frem til at møde sin tidligere arbejdsgiver Liverpool i aften, som desuden er den første ligakamp mellem holdene i mere end 74 år.

Sergi Canos glæder sig til at møde sin tidligere klub, Liverpool, som gæster Brentford Community Stadium i aften. Foto: Andrew Couldridge Reuters/Ritzau Scanpix

191 kampe med 31 mål til følge. Det er, hvad den spanske Brentford-spiller, Sergi Canos, har opnået for The Bees gennem små fem sæsoner. I dag møder hans hold Brentford så Liverpool for første gang i 74 år i ligasammenhæng, og det er et gensyn, han ser frem til.

– Jeg er så taknemmelig for alt det, Liverpool gjorde for mig. Særligt at de lod mig skifte klub, så jeg kunne udvikle mig som fodboldspiller. Ellers havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag, siger han til Brentfords hjemmeside.

Læs også: Klopp forud for Brentford-møde: Thomas Frank gør det åbenlyst godt

Canos kom til Liverpool allerede som 16-årig, men fik aldrig helt bidt sig fast på førsteholdet med årene. Derfor var det netop den begrænsede spilletid, der betød, at Canos måtte søge nye græsgange. Og nu virker det for alvor til, at den teknisk velfunderede spiller har etableret sig i danskerklubben Brentford, der atter er at finde i den bedste engelske række, Premier League.

På hans egen Twitter-kanal skriver han endvidere, at han har en god følelse på den her lidt specielle dag, som han ser frem til.

Læs også: Thomas Frank sidestiller Nørgaard med Fabinho: Ikke stor forskel

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P