Premier League

Timo Werner forklarer manglende spark i straffesparkskonkurrencen

Chelsea vandt onsdag aften over Aston Villa i Carabao Cuppen. Det skete efter, at den ordinære spilletid var endt 1-1 og Chelsea efterfølgende vandt straffesparkskonkurrencen. Den enlige målscorer i den ordinære spilletid for London-mandskabet var Timo Werner, der dog ikke var blandt skytterne i straffesparkskonkurrencen.

Chelsea
Chelsea scorede på fire af deres fem forsøg, mens Aston Villa blot scorede på tre i straffesparkskonkurrencen. Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix.

Chelsea tog onsdag aften imod Aston Villa hjemme på Stamford Bridge i Carabao Cuppen. Her kunne The Blues trække sig sejrrigt ud af opgøret efter de vandt straffesparkskonkurrencen.

I den ordinære spilletid endte kampen 1-1, hvor Chelseas enlige målscorer blev den udskældte angriber Timo Werner. Selvsamme Werner var dog ikke blandt skytterne for Chelsea, da der skulle sparkes i straffesparkskonkurrencen. 

Men ifølge tyskeren, er der dog en helt logisk grund til netop dette.

– Først og fremmest havde jeg smerter i min læg, og jeg kunne ikke gå ud (Chelsea havde brugt alle deres udskiftninger, red.). Når man har friske spillere på banen, er det bedre, at de skyder, fremfor at jeg gør det i dag, siger Timo Werner ifølge goal.com til Chelsea Fifth Stand App.

Werner mener samtidig, at det var vigtigt at besejre Aston Villa, så man kunne fortsætte i turneringen.

– Vi var nødt til at blive ved med at vinde og gå videre til den næste runde i Carabao Cuppen, og vi er tilfredse med kampen, siger Timo Werner til Chelsea Fifth Stand App.

Chelseas næste modstander i Carabao Cuppen er Southampton, som de møder hjemme på Stamford Bridge.

Læs også: Lodtrækningen: Danskere skal møde Liverpool

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P