Medie: Joan Laporta forsøger at hente Pep Guardiola hjem til FC Barcelona
Ifølge catalansk medie forsøger FC Barcelonas præsident angiveligt at hente Pep Guardiola hjem til klubben som ny cheftræner.
Joan Laporta, klubpræsident i FC Barcelona, forsøger angiveligt at hente Pep Guardiola hjem som cheftræner til den catalanske storklub, der eftersigende har givet op på Ronald Koeman og hollænderenes idéer.
Det melder det catalanske medie El Nacional i hvert fald.
Da Joan Laporta afsøgte markedet for en ny cheftræner senest, gik meldingerne også på, at Guardiola var Laportas førstevalg. Noget, der som bekendt ikke lykkedes. Ifølge det catalanske medie gør klubpræsidenten nu et nyt forsøg, og han vil gøre alt, hvad han kan for at få Guardiola tilbage i spidsen for FC Barcelona.
Læs også: Spanske kilder onsdag: Koeman er dead man walking!
Mediet skriver endvidere, at præsidenten er klar over, at det bliver svært at hente Guardiola hjem, fordi han tidligere har udtalt, at hans tid som Barca-træner er et overstået kapitel.
Guardiola har kontrakt med Manchester City til sommeren 2023, som han forlængede i sidste sæson.
Læs også: Benzema med vild rekord efter endnu en brandkamp