![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/09/20210923-083927-5-1920x1280we.jpg)
Benzema med vild rekord efter endnu en brandkamp
Real Madrids Karim Benzema skrev sig i går ind i historiebøgerne. I det 21. århundrede er han nemlig den eneste fodboldspiller i verden som har været direkte involveret i 15 mål efter seks ligakampe.
![Benzema](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/09/20210923-083927-5-1920x1280we-1024x683.jpg)
Otte mål og syv assists i seks ligakampe.
Det har Real Madrids franske superangriber Karim Benzema bedrevet i sæsonenindledningen i LaLiga. Og det er han ene om.
Ifølge sportsdata- og analysefirmaet Stats Perform er angriberens imponerende og stærke sæsonstart nemlig den bedste i det 21. århundrede.
I gårsdagens ligakamp mod Mallorca scorede han to mål og assisterede to gange. Der var dog en holdkammerat der scorede flere mål i Real Madrids 6-1 sejr.
Læs mere herom her: Asensio efter hattrick: Jeg vidste, at jeg var nødt til at tage chancen
Næste mulighed for flere mål fra Karim Benzema er allerede på lørdag, hvor kongeklubben tager imod Villareal i LaLiga.