1 min læsningTuchel: Werner udvikler sig og får spilletid i aften

Timo Werner har fået en svær sæsonstart for ubesejrede Chelsea, men i aften får han chancen for at bevise sit værd, når Tuchels tropper møder Aston Villa i Carabao Cup.

1 min læsning
Chelseas Timo Werner kravler på Aston Villas Konsa
Den tyske angriber lavede i seneste sæson blot 11 mål i 51 kampe for Chelsea. Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix.

Onsdag aften spiller Chelsea deres ligacup-kamp mod Aston Villa. De to hold mødtes også for 11 dage siden, da det blev til en sikker 3-0 sejr til Thomas Tuchels mandskab.

Tuchel har indikeret, at ofte udskældte Timo Werner kan få en rolle i aftenens kamp.

– Han gjorde det virkelig godt mod Tottenham. Den sidste halve time af kampen viste os, hvor farlig en angrebsduo vi har (Lukaku og Werner). Præstationerne i sæsonstarten har han været skuffet over, ligesom vi har, siger Tuchel.

I sidste sæson havde den tyske angriber svært ved at få hul på bylden, men Tuchel håber, at aftenens ligacup-kamp kan være et skridt i den rigtige retning for Werner.

– Han er mere afslappet til træning og spiller bedre. Vi kan se hans udvikling og ser tydelige tegn på, at han er på vej i den rigtige retning. Jeg håber, at han kan vise det i aftenens kamp mod Aston Villa.

Kampen mellem Chelsea og Aston Villa spilles kl. 20.45 og kan ses på TV3 MAX eller Viaplay.

Læs også: Rio Ferdinand: Chelsea har Premier Leagues bedste centerback

Timeline

Notifications

Notifikationer