FCN-træner: Jeg er stærkt utilfreds
FC Nordsjælland tabte tidligere på dagen med 3-2 til Randers FC. Især præstationen i første halvleg irriterer Flemming Pedersen.
– Jeg er stærkt utilfreds. Specielt med første halvleg, fordi Randers var gode til at få kampen over på deres præmisser.
Sådan lød det fra FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen til TV3 Sport efter opgøret mod Randers FC, som blev tabt med 3-2.
Alle fem mål blev scoret i netop første halvleg, hvor især Randers-angriber Stephen Odey var i hopla med to mål.
Læs også: Fem mål i 1. halvleg da Randers FC kom tilbage på sejrskurs
Nederlaget betyder, at Silkeborg IF mandag kan overhale Farum-klubben i tabellen, hvis det bliver til en hjemmesejr over AGF. Det var desuden tredje FCN-nederlag i træk, da man i de sidste to opgør også har tabt til FC Midtjylland og AaB.
Læs også: Vejle Boldklub fordobler sit pointantal efter remis med Viborg FF