Premier League

Liverpools anfører roser klubbens lægestab og forsikrer: Elliott kommer tilbage

Sidste weekend pådrog Liverpools store midtbanetalent, Harvey Elliott, sig en slem skade, da han brækkede venstre ankel. Klubbens anfører, Jordan Henderson, forsikrer nu, at han kommer stærkt tilbage og roser samtidig klubbens lægestab.

Harvey Elliott behandles for sin skade i Premier League i kampen mellem Liverpool FC og Leeds United
Harvey Elliott i store smerter blev hurtigt behandlet af Liverpools lægestab. Foto: Ritzau Scanpix

Harvey Elliot var i store smerter sidste søndag, efter han blev tacklet og faldt til jorden.

Englænderens ankel var brækket, men før han næsten selv nåede at opdage det, var Liverpools lægestab allerede inde på banen hos ham. Også før dommeren havde givet tilladelse til det.  

Det får nu klubbens anfører, Jordan Henderson, til at rose klubbens lægestab.Til klubbens officielle kampprogram siger han:

– Vores fysioterapeut, Chris Morgan, var hos Harvey indenfor syv sekunder efter skaden. Og vores læge, Jim Moxon, kom lige bagefter. Jeg vil ikke opfordre nogen til at se situationen igen, men de tog sig af Harvey omgående – i bogstaveligste forstand sekunder efter det skete. De støttede ham og gav ham smertestillende, og så fik de først og fremmest håndteret bruddet, siger Henderson.

– Og de gjorde det med et professionel og køligt overblik. Det er utroligt, hvad de har bedrevet den seneste tid. At være en del af vores lægestab er et hårdt job. De skal give beskeder til manageren, han ikke altid har lyst til at høre, men som han skal høre.

Skaden kommer på det værst tænkelige tidspunkt for Harvey Elliott, der for alvor så ud til at være brugt igennem til startelleveren under Jürgen Klopp. Men klubbens anfører er sikker på, at Elliott kommer tilbage.

– Harvey Elliott kommer tilbage stærkere og bedre. Han er modig, han er talentfuld og han er dedikeret til at jagte sine mål og drømme. Han er fyldt med positiv energi, siger Henderson om sin holdkammerat.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P