![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/09/20210914-213915-2-1920x1280we.jpg)
Agent om de Ligt: Han kan forlade Juventus til sommer
Matthijs de Ligt skiftede i 2019 til Serie A og Juventus efter i noget tid også at have tiltrukket sig stor opmærksomhed fra andre storklubber. Interessen er der stadig, hvis man skal tro hollænderens agent.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/09/20210914-213915-2-1920x1280we-1024x683.jpg)
Den hollandske landsholdsspiller og midterforsvarer, Matthijs de Ligt, var en yderst populær herre i 2019, inden han skiftede til Juventus.
Mange andre klubber var også interesserede i det unge talent – heriblandt FC Barcelona – og selvom de Ligt er fast mand hos Juventus, er det ikke utænkeligt, at de Ligt ender et nyt sted efter denne sæson.
Det siger hollænderens agent, Mino Raiola, der også i samme ombæring udtaler sig om Milan-spilleren, Alessio Romagnoli.
– De er blandt de stærkeste forsvarere i Europa. De Ligt har en længere kontrakt, mens Romagnolis udløber næste år. Jeg tror godt, de kunne spille sammen næste år i Juventus. Men De Ligt kan også forlade Juventus i slutningen af sæsonen. Det er ikke utænkeligt, “sagde Raiola til Cadena Rai.
Da de Ligt skiftede til Torino og Juventus i 2019, var FC Barcelona også meget interesserede i at signe ham. Daværende Barcelona-præsident, Josep Bartomeu, mødtes dengang med de Ligt-lejren.