Pep på pressemøde: Efter fem sæsoner misforstår de mig – jeg vil ikke undskylde
Efter Manchester Citys Champions League-kamp i tirsdags, savnede Pep Guardiola flere tilskuere på stadion. Derfor opfordrede manageren fansene til at møde talstærkere op på lørdag, men det blev ikke velmødt. Nu nægter den spanske manager at undskylde.
Fredagens Manchester City-pressemøde forud for Premier League-kampen mod Southampton, forløb ikke uden dramatik.
Her blev City-manager Pep Guardiola nemlig forholdt spørgsmålet, om hvorvidt han havde fortrudt sin invitation og appel til klubbens fans om at møde talstærkere op lørdag efter et skuffende fremmøde mod RB Leipzig i holdets imponerende 6-3 sejr.
– Sagde jeg efter kampen, at jeg var skuffet over, at stadionet ikke var fuldt? En fortolkning er en fortolkning. Jeg vil ikke undskylde. Jeg ved, hvor vanskelig sidste sæson var, og vi prøver sammen at nærme os på lørdag. Det er lige meget hvor mange der kommer, jeg nyder dem. Efter fem sæsoner misforstår de mig. Jeg vil ikke undskylde, sagde Pep Guardiola under fredagens pressemøde.
Kritikken har især været fremlagt af Citys-fanformand, som du kan læse mere om herunder:
Læs også: City-fanformand til Guardiola: Koncentrer dig om at træne fodbold
Om der kommer fuld hus og gang i lægterne på Etihad Stadium kan ses i morgen, hvor Manchester City tager imod Southampton klokken 16.