Premier League

Jamie Carragher: Salah fortjener at blive en af de bedst betalte spillere

Sky Sport-eksperten Jamie Carragher vurderede mandag aften i tv-kanalens faste fodboldprogram, at Mohamed Salah fortjener den skyhøje løn, han lige nu forlanger.

Mohamed Salah scorede sit tredje sæsonmål i søndags mod Leeds United. Foto: Ritzau Scanpix

Liverpool har fået en godkendt start på sæsonen. Senest i weekenden gik det udover Leeds United, der blev besejret med 3-0 på mål af blandt andre Mohamed Salah og Sadio Mané.

Jamie Carragher, der i foråret ratede Sadio Mané over Mohamed Salah som Liverpools mest værdifulde spiller, erkendte mandag aften i Sky Sports programmet ’Monday Night Football’, at han tog fejl i foråret.

Og at Mohamed Salah, der lige nu er i kontraktforhandlinger med klubben, fortjener, hvad han forlanger.

– Salah har altid scoret flere mål end Mané. Ja, jeg har ændret min holdning. Han (Salah, red.) fortjener at være en af de bedst betalte spillere i ligaen. Han er en af de allerbedste spillere, lød det fra Jamie Carragher.

Læs også: Grim skade til Liverpool-talent, da Leeds blev besejret

Mohamed Salah har allerede i denne sæson scoret tre mål i fire kampe, og egypteren er lige nu i kontraktforhandlinger med Liverpool om en forlængelse.

Salahs forlængede seneste sin kontrakt med klubben i 2018, og nu kræver han angiveligt 500.000 pund om ugen, eller hvad der svarer til 4,3 millioner danske kroner.

Læs også: Salah klar til at forlænge: Kræver 500.000 pund om ugen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P