1 min læsningHattrick-helt: Det var en speciel aften

Karim Benzema leverede en toppræstation med et hattrick, da Santiago Bernabeu blev taget i brug igen efter halvandet års pause.

1 min læsning
Karim Benzema har i løbet af sine 12 år i Real Madrid scoret 284 mål. Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix.

Efter at være bagud med 1-2 ved pausen leverede Real Madrid et comeback i deres comebackkamp på Santiago Bernabeu.

Karim Benzema spillede en flot kamp og scorede hattrick. Han giver tilhængerne en stor del af skylden for, at Real Madrid kunne lave sådan et comeback.

– Det var en speciel aften for os, hvor første halvleg var lidt mærkelig, da vi skulle vænne os til at fansene var tilbage. Jeg siger altid, at vi har brug for opbakning fra fans. Vores fans gav os alt i går, hvilket man kunne se i anden halvleg, siger Benzema til klubbens hjemmeside.

Mens den offensive præstation var god for Real Madrid, var den defensive præstation knap så god.

– Vi har lige fået ny træner og arbejder på det defensive. Vi skal lukke færre mål ind. Hvis vi vinder i Milano, ville det være en god start for os, og efter kampe mod Levante og Betis forventer vi at være bedre og derved lukke færre mål ind.

Real Madrid spiller onsdag aften mod Inter Milan i Champions League. Opgøret kan ses på TV3 Sport.

Læs også: Hattrick og debutmål, da Real Madrid vendte hjem til Santiago Bernabéu

Timeline

Notifications

Notifikationer