1 min læsningCajuste om misset transfer: Vil arbejde hårdt

FC Midtjyllands Jens-Lys Cajuste var længe rygtet på vej væk fra klubben. Det endte dog med, at midtbanespilleren blev, og han er motiveret for at gøre det godt for midtjyderne trods det manglende skifte.

1 min læsning
Jens Lys Cajuste er glad for sit skifte til Reims i Ligue 1
Foto: FC Midtjylland

22-årige Cajuste fik de første Superliga-minutter i benene, da han fredag var med i 2-0 sejren over FC Nordsjælland. Selvom det blot blev til 28 minutter og intet klubskifte denne sommer, er svenskeren motiveret i FC Midtjylland, forklarer han til klubbens hjemmeside.

– Jeg er 100 procent motiveret. Jeg er klar til at arbejde hårdt for holdet, og jeg håber, vi kan skabe masser af gode resultater i efteråret, siger han og uddyber sine personlige mål for efterårssæsonen:

– Det handler altid om at fortsætte sin udvikling. Jeg vil altid stræbe efter at blive den bedst mulige spiller, og det er det, jeg arbejder for hver eneste dag på træningsbanen. Så selvfølgelig satser jeg på at blive bedre og udvikle mig i det her efterår også, og så kan det forhåbentligt hjælpe holdet til mange point i ligaen og i gruppespillet.

Det har efter en begivendhedsrig sommer med EM-deltagelse for Sverige ellers ikke stået på meget fodbold den seneste tid for Cajuste. Han føler sig dog sikker på at ramme formen inden længe.

– Det har selvfølgelig været en lidt interessant og anderledes sommer for mig. Jeg har haft en periode uden kampe, men jeg har holdt mig i god fysisk form. Jeg er sikker på, at jeg kan finde topniveauet ganske hurtigt igen, siger han.

Timeline

Notifications

Notifikationer