3F Superligaen

Skuffelse i Brøndby-lejren: Sæsonens dårligste præstation

Det var et par skuffede Brøndby spillere, der mødte op til interview efter fredagens 1-1 resultat mod Silkeborg.

Silkeborg holder Brøndby bag sig efter 1-1 resultat fredag aften. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Fredag aften fik velspillende Silkeborg, i en kamp med flere store chancer i begge ender, uafgjort med hjem fra Brøndby Stadion. Brøndbys venstreback, Kevin Mensah, gav i sit interview efter kampen udtryk for stor skuffelse.

– Jeg vil næsten sige, det er sæsonens dårligste præstation. Vi er pressede og dårlige på bolden, vi mangler løb og bevægelse. Det er hele vejen rundt, at vi mangler noget, siger Mensah til TV3+.

Efter Brøndbys 2-0 sejr mod FC Midtjylland før landsholdspausen var optimismen ellers stor.

– Vi var fulde af optimisme, som vi håbede at bringe med over, så det er utroligt skuffende med sådan en præstation. Jeg er sur og skuffet over mig selv og mine holdkammerater, for vi skal have mere mod og præstere bedre i sådan en kamp, siger Mensah.

Brøndbys enlige målscorer Simon Hedlund synes de manglede skarpheden foran målet, og roser samtidig modstanderen.

– Vi er ikke kyniske nok. Vi gør alle de rigtige ting, men det halter i den sidste tredjedel af banen, det skal vi hjem og arbejde på. Silkeborg er gode på bolden, og spiller en god kamp, siger Simon Hedlund til TV3+.

Med kampens resultat holder Silkeborg sig på sjettepladsen, tre point foran Brøndby på syvendepladsen. 

Læs også: UEFA-præsident: Jeg er ligeglad med om de trækker sig fra CL

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P