Premier League

Ærlig Klopp om brasilianere: Jeg ved ingenting lige nu

Efter en bizar landsholdssag, ved Liverpool-manageren endnu ikke, om han kan benytte sig af Alisson, Fabinho og Roberto Firmino på søndag.

Klopp
Jürgen Klopp ved endnu ikke, om han har en håndfuld brasilianere til rådighed i weekenden. Også Chelsea, Manchester City, Manchester United og Leeds kan blive ramt af bizar sag. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

– Jeg kan kun sige, hvad jeg ved. Jeg ved ingenting lige nu. Vi må se. Lige nu bliver der afholdt møder. Det siger Jürgen Klopp fredag til Liverpools hjemmeside.

Dermed er det stadig uvist, om Liverpool kan gøre brug af Alisson, Fabinho og Roberto Firmino på søndag klokken 17:30, hvor Klopp og co. skal en tur til Elland Road for at møde Leeds.

Selv har manageren svært ved at finde hoved og hale ved situationen, som alt andet lige må beskrives som værende bizar.

– Det eneste jeg vil sige til det, er, at vi skal kigge på den hele sag. Vi ved alle, at vi er midt i en pandemi, hvilket er svært for alle. Også for fodboldverdenen, siger Klopp videre.

Sagen udspringer sig af, at det brasilianske fodboldforbund skulle have aktiveret en FIFA-regel, der gør, at otte brasilianske landsholdsspillere fra Premier League ikke kan komme i spil til weekendens kampe. 

Det skulle være blevet gjort, fordi spillernes respektive klubber – heriblandt Liverpool – har nægtet at frigive dem til landsholdets opgaver – blandt andet mod Argentina, som blev afbrudt efter få minutter.

Thiago Silva (Chelsea), Fred (Manchester United), Raphinha (Leeds), Ederson og Gabriel Jesus (Manchester City) risikerer også, at måtte sidde over i weekendens Premier League-kampe.

Læs mere om sagen her: The Times: Forbund har aktiveret FIFA-regel – nu må brasilianske stjerner ikke spille PL og CL

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P