Ronaldo bakker Ronaldo op: Du gjorde en forskel
Den brasilianske legende, Ronaldo, bakker nu op om sin navnebrors beslutning om at skifte tilbage til Manchester United og siger, at den portugisiske angriber nåede at gøre en forskel for Serie A.
Cristiano Ronaldo er blevet kritiseret for at stikke halen mellem benene i Juventus i Serie A.
Som vi skrev på campo.dk i sidste uge, har flere tidligere Juventus-spillere kritiseret portugiseren for at smutte ud af bagdøren, hvilket ikke er en klub som Juventus værdigt.
Læs også: Juventus-legender kritiserer Ronaldos exit fra klubben
Ronaldo kan dog hente opbakning hos sin ældre navnebror, brasilianske Ronaldo Luís Nazario de Lima.
– Cristiano Ronaldo og Juventus er en god historie, og det bragte meget fokus på italiensk fodbold. Det hjalp verden med at få øje på Serie A igen – at det er en god turnering, siger den brasilianske fodboldlegende til Gazetta dello Sport.
Og selvom Cristiano Ronaldo nåede at score 101 mål i 134 kampe for Juventus, hvor han også vandt to mesterskaber, kommer det ikke til at få den helt store betydning for Juventus.
– Det var et perfekt match. Og Juventus har mistet Ronaldo, men de har stadig et stærkt hold. Juventus vil altid være Juventus, lyder det endvidere fra Ronaldo.
Den brasilianske Ronaldo nåede selv at spille i henholdsvis Inter og Milan i sin aktive karriere.