3F Superligaen

Brøndby-direktør efter underskud på 10 millioner: Mere solidt end længe

Det er ikke kun på banen, Brøndby IF har fået vendt skuden efter nogle år uden succes. Også i regnskaberne ser det bedre ud, forsikrer klubbens direktør. Han har lige præsenteret et underskud på 10 millioner i halvårsregnskabet.

Brøndbys sejr mod FC Midtjylland før landskampspausen vendte det sportslige. Men også økonomien ser nu godt ud. Foto: Ritzau Scanpix

Brøndby præsenterede torsdag sin halvårsrapport, der afslører et underskud på godt ti millioner kroner.

Og det er et godt resultat, skriver klubben på sin hjemmeside. De blå/gule mestre forventer nemlig et overskud på året på mellem 65 – 95 millioner kroner efter sportslig succes samt spillersalg.

– Vi står i dag på et økonomisk fundament, der er mere solidt end længe. Med mesterskabet og et europæisk gruppespil samt salget af Jesper ‘Jobbe’ Lindstrøm, er vores forventninger til året vendt fra et underskud til et flot overskud i niveauet 65 til 95 mio. kr. Det har givet os mulighed for, at vi over de kommende år kan fortsætte vores investeringer i forretningen, stadionfaciliteterne samt i vores sportslige sektor, siger Palmå til Brøndbys hjemmeside.

Tidligere på året forventede klubben et underskud på op mod 25 millioner kroner, så den nye situation glæder også klubbens sportsdirektør, Carsten V. Jensen.

– Helt konkret betyder det, at vi som klub har sikret os et noget stærkere økonomisk udgangspunkt for de kommende sæsoner, end vi havde bare for kort tid siden, siger han til brondby.com.

Brøndby skal allerede fredag møde Silkeborg IF.  

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P