LaLiga

Barcelona-profil – ikke tilfreds med lønnen efter forhandlinger

Flere af FC Barcelonas store profiler har allerede forlænget deres aftaler med klubben samt accepteret lønnedgange for at redde klubbens skrantende økonomi. Forhandlingerne med Sergi Roberto trækker dog ud.

Sergi Roberto er ikke tilfreds med det nye kontrakttilbud, han har modtaget af FC Barcelona. Foto: ritzau Scanpix

Han er faktisk transferfri til sommer. Så det er ved at være op over for FC Barcelona, hvis de vil holde på deres 29-årige profil, Sergi Roberto.

Samtidig kæmper klubben med at redde sin økonomi, og derfor er det en kontraktforlængelse, der samtidig inkluderer en lønnedgang. Ikke det bedste udgangspunkt for en ny aftale.

Flere af klubbens andre profiler som Pique, Busquets og Alba har alle accepteret lønnedgange, så klubben dermed har kunnet reducere sine omkostninger og efterfølgende registrere nye spillere til den kommende sæson.

Ifølge det spanske medie, Mundo Deportivo, forhandlede Sergi Roberto igen med FC Barcelonas præsident, Joan Laporta, i tirsdags.

Kontraktforhandlingerne har stået på i flere uger nu, men midtbanespilleren, der har fået sin opvækst på klubbens akademi, La Masia, er altså stadig ikke tilfreds med den løn, han er blevet tilbudt i en nye kontrakt.

Sergi Roberto har både gjort sig som højre back og midtbanespiller i FC Barcelona, og han har spillet 202 LaLiga kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P