International Fodbold

Schmeichel og ni andre legender bliver en del af nyt advisory board nedsat af Wenger

Arsene Wengers plan om at spille VM hvert andet år, har mødt stor modstand. Nu allierer han sig med en lang række legender for at få endnu mere opbakning – heriblandt danske Peter Schmeichel.

Arsene Wenger til fodbold i Doha
Arsene Wenger til VM-kvalifikationskamp i Doha. Onsdag fortsætter hans arbejde med flere VM-slutrunder. Foto: Ritzau Scanpix

Den mangeårige manager i Arsenal, Arsene Wenger, arbejder videre med planerne om at afholde VM hvert andet år.

Han er FIFA’s øverste chef for fodboldudvikling, men han har oplevet meget modstand i det internationale fodboldmiljø, siden han for nylig fremlagde forslaget om at ville afholde VM to gange om året.

Blandt andet har Wales-anfører og Real Madrid-stjernen, Gareth Bale, kritiseret forslaget.

– Jeg bryder mig ikke om det. Jeg kan godt lide, at det er hver fjerde år. Så er der mere prestige i det – ligesom de Olympiske Lege, har Gareth Bale tidligere udtalt. Derudover har flere fodboldchefer, herunder Manchester Citys administrerende direktør, Ferran Soriano, også kritiseret forslaget, fordi der ikke er plads til det i kalenderen.

Nu har Arsene Wenger dog allieret sig med en række af fodboldens store legender, som i dag onsdag skal agere back up for franskmanden, når han fortsætter sin march mod flere VM-slutrunder ved European Clubs Assembly (ECA) i Doha.

I gruppen sidder John Terry, Michael Owen, Didier Drogba, Geremi, Jürgen Klinsmann, Lothar Matthäus, Marco Materazzi, Roberto Carlos, Yaya Toure og danske Peter Schmeichel.

Læs også: Ronald Koeman vil fortsætte som Barcelona-træner

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P