Champions League

Ronaldo advarer Paris Saint-Germain: Man kan ikke købe sig til succes

Den legendariske brasilianske angriber, Ronaldo, advarer PSG imod at tro, at de kan købe sig til hæder og ære i Champions League.

Messi og Neymar skal ikke forvente automatisk succes i Champions League med PSG
Ronaldo advarer PSG - succes i Champions League er ikke en selvfølge. Foto: Ritzau Scanpix

Paris Saint-Germains helt store mål for sæsonen er at vinde pokalen med de store ører til den franske hovedstad.

Senest denne sommer har klubben blandt andre hentet stjernerne Sergio Ramos, Gianluigi Donnarumma, Georginio Wijnaldum og selveste Lionel Messi. Noget af en firkløver at kunne indkludere i sin trup på et transfervindue, men samtidig har klubben også afvist at sælge verdensstjernen Kylian Mbappé, som de ellers fik tilbudt op mod 1,4 milliarder kroner for.

Alligevel skal klubben ikke vide sig for sikker på succes. Det forklarer Real Madrids mangeårige angriber, Ronaldo Luís Nazário de Lima, til DAZN’s serie ’El Presidente’. Det skriver Marca.com.

– Det er for tidligt at snakke om, hvem der vinder Champions League. Paris Saint-Germain er blandt favoritterne – men en ting er at tale om det, en anden er at spille om det. Der er mange faktorer, der afgør, hvem der vinder. Jeg spillede i fem år på Galacticos-holdet i Real, men jeg vandt aldrig Champions League, siger Ronaldo til DAZN.

Ronaldo roser i samme interview den franske kantspiller, Kylian Mbappé, som han sammenligner med sig selv.

– Ja, han har lidt af de samme egenskaber som mig. Han har en særdeles god teknik, og han kan udføre sine træk i høj fart. Og på trods af at han er ung, har han nået meget. Jeg kan godt lide Mbappé, siger brasilianeren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P