LaLiga

Opsigtsvækkende bonus: Opfør dig ordentligt og få 3,7 millioner kroner – om måneden!

Den brasilianske superstjerne Neymar har trukket store overskrifter i sin professionelle karriere. Men måske har du undret dig over, at han havner færre gange på avisernes forside end tidligere? Det hænger muligvis sammen med en vanvittig bonus, han har sikret sig i PSG.

Neymar og Paris Saint-Germain har aftalt en vanvittig bonus for at "opføre sig ordentligt"
Neymar skal opføre sig ordentligt overfor klubbens fans. PSG betaler ham angiveligt 3,7 millioner kroner om måneden for det. Foto: Ritzau Scanpix

Neymar da Silva Santos Júnior skal opføre sig ordentligt!

Det må have været ønsket fra Paris Saint-Germain, da de satte sig ved forhandlingsbordet og lavede en unik bonus til den brasilianske superstjerne ved kontraktforhandlingerne i foråret.

Angriberen, der skiftede til PSG og den franske Ligue 1 i 2017, har haft udfordringer med at opføre sig ordentligt i pressen og overfor klubbens fans. Men det kan han med fordel begynde at lave om på ifølge den spanske avis, El Mundo.

Avisen skriver, at da Neymar i maj måned i år forlængede kontrakten med Paris Saint-Germain med yderligere fem år, har han angiveligt også forpligtet sig til at agere ”høfligt og venligt og være til rådighed for klubbens fans”. Superstjernen skal være god til at ”hilse på klubbens fans før og efter kampene”.

Og hvis han kan leve op til det, så vanker der hele 3,7 millioner kroner om måneden. Det er udover den faste månedsløn hvor den 29-årige brasilianske landsholdsspiller tjener cirka 23 millioner kroner.

Neymar har tidligere været på kant med klubbens fans, der blandt andet var rasende i sommeren 2019, hvor brasilianeren flirtede med at vende retur til Spanien og Barcelona, og Neymar har tidligere sammenlignet klubbens fans med at have en kæreste man skændes med.

Men mon ikke de er på god fod igen nu.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P