3F Superligaen

OB-chef: Oliver Christensen salg er godt for selvforståelsen i OB

Sportsdirektør i OB, Michael Hemmingsen, er stolt over salget af klubbens målmand, Oliver Christensen til Hertha Berlin. Det er godt for selvforståelsen, siger han.

Michael Hemmingsen er ny cheftræner i Fremad Amager
Foto: ob.dk

OB har i transfervinduet haft mere travlt med at sende spillere ud af døren end ind.

Janus Drachmann, Oliver Lund , Rasmus Nissen, Sveinn Aron Gudjohnsen og Sander Svendsen er alle røget afsted til andre klubber, men et salg taler for sig selv.

Fynboerne solgte målmand Oliver Christensen til tyske Hertha Berlin, og det faktum at klubben har formået at udvikle en af sine egne spillere og gøre ham klar til Bundesligaen, giver noget ekstra at arbejde for i fremtiden.

– Det giver en selvforståelse i klubben, når vi viser, at vi kan udvikle spillere, der kan gøre en forskel på vores superligahold, og som kan sælges til en af de bedste ligaer i Europa. Det er selvfølgelig også et signal for dem, der skal til klubben, når vi i OB også kan sende spillere videre til Bundesligaen, siger Michael Hemmingsen til klubbens hjemmside.

OB har kun hentet Nicholas Mickelson, der er kommet til fra Strømsgodset i Norge, og derudover er Jonathan Khemdee og Robin Østrøm rykket op fra akademiet.

– Det er to akademispillere, som vi har givet chancen, da vi synes, at de har et stort potentiale. Robin har løst opgaver på superligaholdet på forskellige positioner, og det viser bare, hvor dygtig han er, lyder det endvidere fra den mangeårige anfører for OB, der nu sidder på direktionsgangen.

Oliver Christensen fik en femårig kontrakt i Hertha Berlin.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P