1 min læsningMilan-træner: Jeg kan se Giroud og Zlatan i tomandsangreb

AC Milan vendte i sidste sæson tilbage til toppen af Serie A, og søndagens sejr på 4-1 over Cagliari lover også godt ifølge klubbens cheftræner, Stefano Pioli, der har mange kort på hånden. Også i angrebet.

1 min læsning
Oliveri Giroud fra AC Milan scorede to mål i søndagens sejr over Cagliari
Får vi Olivier Giroud og Zlatan Ibrahimovic at se i et tomandsopgør i den kommende sæson. Foto: Ritzau Scanpix

Nyindkøbet Oliver Giroud scorede to mål søndag på hjemmebanen San Siro, hvor det dog var Sandro Tonali, der fik de største roser fra holdets cheftræner, Pioli. Den 55-årige cheftræner har i det hele taget fået sig en rigtig stærk trup, hvis man skal tro ham på det efterfølgende pressemøde.

– Det er ikke nemt at sætte holdet i år. Det er umuligt ikke at rose Sandro Tonali i dag. Han låste kampen op. Der kommer måske flere spillere til, og vi har også dygtige spillere udenfor truppen i dag. Så på den måde er jeg i problemer, når jeg skal vælge startformationen, lyder det fra Pioloi, der også har nye tanker om angrebet i denne sæson

AC Milans handel med franske Oliver Giroud giver nemlig muligheder for, at vi kan se ham spille i et tomandsangreb med den svenske verdensstjerne, Zlatan Ibrahimovic, der dog lige nu er ude med en skade.

– Hvis mulighederne er der, så er jeg ikke bleg for at spille med to angribere.

AC Milan arbejder desuden på at lukke en handel med midtbanespilleren Tiémoué Bakayoko fra Chelsea.

Timeline

Notifications

Notifikationer