1 min læsningVejle sender Mads Greve til Vendsyssel

31-årige Mads Greve vender tilbage til Vendsyssel FF på en to-årig kontrakt.

1 min læsning
Mads Greve vender tilbage til Vendsyssel FF. Foto: vejle-boldklub.

Efter 121 kampe for Vejle Boldklub, er det nu farvel til superligaen og retur til landets næstbedste række Nordic Bet ligaen og Vendsyssel FF, hvor han spillede i årene 2013-2016.

Ifølge teknisk chef i Vejle Boldklub, Johan Sandahl, er det udsigten til mindre spilletid, der ligger bag skiftet.

– Mads Greve har været en utrolig vigtig spiller for Vejle Boldklub igennem de seneste fire års tid. Men med de nyeste forstærkninger i forsvaret kan vi ikke garantere ham fast spilletid, og eftersom Mads er i sin bedste fodboldalder, fortjener han at være i en klub, hvor han spiller, siger han til vejle-boldklub.dk

Mads Greve kan med skiftet være i spil til Vendsyssel FFs næste kamp i Nordic Bet ligaen på udebane mod HB Køge i morgen.

Timeline

Notifications

Notifikationer