1 min læsningHistorisk: Fire danske hold klar til europæisk gruppespil

FC Midtjylland og Brøndby IF skal spille Europa League, mens FC København og Randers FC skal i Conference League-gruppespillet.

1 min læsning
Egho Randers FC
Selvom Marvin Egho bragte Randers foran i Tyrkiet, kunne kronjyderne ikke holde føringen og sikre sig Europa League-deltagelse. Dog var de på forhånd sikret Conference League, hvor FCK tidligere på torsdagen gjorde dem selskab. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis fodboldkampe kun varede 45 minutter, kunne Danmark have haft tre hold med i Europa League. I stedet må Randers FC nøjes med Conference League sammen med FC København, mens FC Midtjylland og Brøndby IF skal spille Europa League i efteråret.

Læs også: FC København smadrede tyrkisk modstander og er klar til Europa

Randers spillede ellers en flot første halvleg ude mod Galatasaray, hvor Marvin Egho efter blot 11 minutter bragte kronjyderne foran. I starten af 2. halvleg udlignede tyrkerne dog denne føring og så gik det stærkt. 1-1 blev vekslet til 2-1, da Randers-spilleren Frederik Lauenborg scorede et uheldigt selvmål.

Det blev også kampens resultat og dermed tabte kronjyderne samlet 3-2 til det tyrkiske storhold.

Nu venter der så Randers FC et europæisk gruppespil i Conference League. Lodtrækning til både Europa League og Conference League finder sted fredag fra klokken 13, hvor Danmark altså har fire hold med i de to turneringer.

Timeline

Notifications

Notifikationer