
Ansu Fati nærmer sig comeback i Barcelona
FC Barcelona har netop bekræftet, at Ansu Fatu er tilbage på træningsbanen. Dermed kan den spanske landsholdspiller snart få comeback.

FC Barcelona har netop bekræftet, at Ansu Fati er tilbage i træning med resten af truppen. Dermed kan den unge landsholdspiller snart gøre comeback på banen, hvor det indtil videre er blevet til 31 LaLiga-kampe og 11 mål.
Den nu 18-årige kantspiller med rødder i Guinea-Bissau, har haft en ufrivillig pause væk fra fodbolden på otte måneder, da fire operationer i knæet har været den virkelighed, Ansu Fati har måtte forholde sig til.
I de catalanske medier lyder meldingen på, at kantspilleren kan gøre comeback i midten af september – nærmere bestemt mod Sevilla den 11. september.
Forældrene måtte involveres før debuten blev en realitet
I 2019 debuterede den dengang 16-årige Fati for FC Barcelonas førstehold. Inden kampen måtte hans forældre dog involveres. Den unge fodboldspiller var nemlig betegnet som mindreårig og måtte derfor – ifølge det spanske fodboldforbund – ikke spille kamp i de sene aftentimer uden forældrenes accept.
Accepten blev givet og dengang blev han med sine 16 år og 300 dage den næstyngste debutant i FC Barcelonas historie – og den yngste debutant siden 1941.
Fati nåede fire spanske a-landsholdskampe med et mål til følge, inden knæskaden.