1 min læsningOliver Christensen: Ærgerligt at misse HSV-skifte i sommer

Tyske Hamburger SV forsøgte flere gange at hente OB’s målmand, Oliver Christensen, til klubben i sommer. Men fynboerne afviste alle tilbud til stor ærgrelse for målmanden.

1 min læsning
OBs Oliver Christensen under superligakampen mellem OB og FC København på Nature Energy Park i Odense. Foto: Ritzau Scanpix

OB’s 22-årige målmand, Oliver Christensen, kunne have spillet i en af de mest legendariske tyske fodboldklubber – Hamburger Sport-Verein. Den tyske storklub, der nu ligger i 2. Bundesligaen, lagde flere bud på den danske U21-landsholdsmålmand. Men hver gang afviste OB buddene.

Det afslørede han i TV3 SPORT’s fodboldprogram, Offside, mandag aften.

– HSV var interesseret i mig i transfervinduet, og de lagde også et par bud på mig, som blev afvist. De har efterfølgende fundet en anden løsning, og det er selvfølgelig ærgerligt, men det er sådan, at fodbold er.

Oliver Christensen har stadig to år tilbage af sin kontrakt i OB.

Timeline

Notifications

Notifikationer