![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/08/20210728-230245-6-1920x1138we.jpg)
Thomas Frank: Brentford kommer til at flyve i Premier League
Det er en kunst i sig selv at rykke op i Premier League uden at rykke ud igen, men til BBC forklarer danske Thomas Frank, at holdet har tænkt sig at ”angribe Premier League”.
![Thomas Frank og Brentford har forberedt sig på at angribe Premier League](https://campo.dk/wp-content/uploads/2021/08/20210728-230245-6-1920x1138we-1024x607.jpg)
Brentford formåede sidste sæson at klare en af sværeste opgaver – at rykke op i Premier League. Klubben med det lille budget og det nye stadion i London blev kendt for en angrebslysten spillestil, og det kommer der ikke til at blive lavet om på i den nye sæson, forsikrer klubbens danske manager, Thomas Frank. Overfor BBC sammenligner han sit hold med en humlebi.
– Vi ønsker at angribe Premier League. Vi er som en humlebi. De er ikke designet til at flyve, men vi var stadig i stand til at flyve ind i Premier League, og vi vil fortsætte med at gøre alt, hvad vi kan, for at flyve videre.
Brentford, der i sidste sæson scorede 79 mål, klarede sig gennem Play-off og vandt i den afgørende kamp over Swansea. Lørdag i premieren møder de Arsenal.