1 min læsningTottenhams manager: Harry Kane er i spil til kampen mod City

Harry Kane mødte for sent ind til opstartstræning i Tottenham Hotspur, og han er også rygtet til Manchester City, som Tottenham møder i første runde. Alligevel forventes han at spille kampen den 15. august.

1 min læsning
Harry Kane er det store samtale emne i Tottenham lige nu
Harry Kane er i spil til kampen mod Manchester City i første af Premier League. Foto: Ritzau Scanpix

Der har været enorm spekulation omkring Harry Kane og fremtiden for Tottenhams anfører. Kane har intensivt været rygtet til Manchester City, og senest har City’s manager, spanske Pep Guardiola, bekræftet, at han er interesseret i at hente Kane til Manchester.

Men selvom det mere og mere ligner, at en handel er uundgåelig, forventer Tottenham-manager, Nuno Espirito Santo, at Harry Kane er til rådighed i første Premier League kamp.

– Alle spillere i truppen, der arbejder på daglig basis, er en mulighed for os til den kamp, og så er det derefter et spørgsmål om at sætte holdet, siger den klubbens nye portugisiske manager.

28-årige Kane er lige nu i isolation på klubbens hotel ved træningsanlægget, The Lodge, indtil torsdag, da han er mødt senere ind end resten af holdet.

– For det første skal vi snakke sammen. Og så håber jeg, at vi har løst situationen. Det handler ikke om Kane. Det handler om, at vi er nødt til at løse den her situation ved at snakke sammen, siger ’Nuno’ endvidere.

Harry Kane, der har scoret 166 mål i 245 kampe for Tottenham, skrev i 2018 under på en seksårig kontrakt.

Timeline

Notifications

Notifikationer