Premier League

Gary Neville: Harry Kane og Tottenham er på kollisionskurs

Harry Kane er ifølge det engelske medie, Sky Sports, udeblevet fra træning de seneste dage i Tottenham Hotspur, og det er ifølge kanalens ekspert, Gary Neville, en fortsat kollisionskurs fra foråret.

Harry Kane er udeblevet fra træning mandag og tirsdag ifølge Sky Sports
Harry Kane er ifølge Gary Neville på kollisionskurs med Daniel Levy, foto: Scanpix

Gary Neville og Sky Sports følger Premier League tæt, og allerede i slutningen af foråret, bed eksperten mærke i, at klubbens anfører, Harry Kane, udfordrede klubbens og dens ejer, Daniel Levy.

Angriberen skulle mandag have mødt ind til træning på klubbens træningsanlæg i Enfield, men Sky Sport har rapporteret at Kane er udeblevet, hvilket Gary Neville ser som et klart signal.

– Kane og Tottenham er på kollisionskurs. Det var de allerede i slutningen af sidste sæson. Hvis ikke de kan løse det, så kan det blive uskønt de næste par uger, siger Gary Neville, der dog ikke giver meget for anførerens beslutninger.

– Hvis han var indkaldt til i mandags, så skulle han være mødt op. Du kan ikke acceptere, at en spiller ikke dukker op – så simpelt er det, slutter Neville.  

Harry Kane har haft tre ugers ferie efter EM-slutrunden, hvor England kom i finalen og tabte til Italien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P