‘Du er dårligere end din bror’ – men sådan ser Jakob Ankersen ikke på det

‘Du er dårligere end din bror’ – men sådan ser Jakob Ankersen ikke på det

Jakob Ankersen er gennem hele sin karriere blevet sammenlignet med sin tvillingebror, Peter Ankersen. Ofte er Jakob udpeget som den dårlige af de to, men det er ikke sådan, han selv ser på det. Det fortæller han om i ‘Campo på udebane’.

Tvillinger, tidligere holdkammerater og nu kolleger i dansk fodbold.

Jakob og Peter Ankersen er som tvillingebrødre blevet sammenlignet gennem hele livet. Også på fodboldbanen.

Utallige gange er den nuværende Esbjerg fB-spiller Jakob Ankersen blevet fortalt, at hans bror er en bedre fodboldspiller.

Det fortæller han i denne uges episode af ‘Campo på udebane’.

– Hvor mange gange jeg er blevet forholdt, og hvor mange stadions jeg har været rundt på, hvor jeg skulle tage et hjørnespark og fået at vide, hvor ringe jeg er i forhold til min bror. Det kan ikke tælles, fortæller Jakob Ankersen.

Mens Jakob Ankersen har spillet i Esbjerg fB, AGF, IFK Göteborg, Randers FC og AC Horsens, hvor han nu er trukket i den stribede Esbjerg-trøje for tredje gang. Det er også i barndomsklubben på vestkysten, at han har spillet flest kampe.

Imens har Peter Ankersen spillet langt størstedelen af sin professionelle karriere i F.C. København med flere danske mesterskaber og pokaltitler til følge.

Selvom Jakob Ankersen ikke kan prale af at have et pokalskab som sin tvillingebrors, så udgør sølvtøjet ikke det målestoksforhold, der skulle gøre ham til en dårligere fodboldspiller end Peter Ankersen.

– Ja, Peter har spillet A-landskampe. Ja, Peter har vundet ligaen otte milliarder gange. Men vi har spillet stort set det samme antal minutter. Så hvordan ser du på succes i forhold til dig selv?

Ankersen forklarer forlængelse: Fodboldglæden bestemt ikke væk

– Og det er nok, der er nok rigtig mange, der sidder der og siger, at Peter har spillet i FCK i otte år. Det er en større klub, og han er bedre end dig.

– Det er sådan, de ser det, ikke? Det er ikke helt sådan, jeg ser det, siger Jakob Ankersen.

I den nye episode af ‘Campo på udebane’ fortæller Jakob Ankersen mere om, hvad han tænker, der udgør succes som fodboldspiller.

Med i episoden er også Esbjerg fB-holdkammeraten, Jacob Buus, der kan nikke genkendende til Ankersens kritik af den meget stereotype opfattelse af, hvad der definerer succes.

Find episoden på SpotifyApple Podcast, eller der, hvor du hører podcasts.

Herunder kan du også høre den nyeste episode.

Mest populære

Notifications

Notifikationer