Ny model: Derfor får Superliga-topklubberne fri
De fire danske klubber, som spiller med i kvalifikationerne til de europæiske gruppespil, kan se frem til en friweekend.

Det har i flere europæiske ligaer været helt normal, at Europa-deltagere får fri inden et vigtigt knockoutopgør.
Tidligere på året blev det også en realitet i Superligaen. Allerede tilbage i marts blev Superliga-klubberne enige om en ny model for netop det.
Det er den model, der nu træder i kraft i denne weekend.
Det betyder, at de fire danske klubber, der deltager i Europa-kvalifikationen, får lov at holde Superliga-fri den kommende weekend.
Det gælder både for AGF, som skal møde aserbajdsjanske Sabah FK i Champions League-kvalifikationen og FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland, som alle skal forsøge at spille sig videre i Conference League-kvalifikationen.
For at undgå at påvirke de øvrige hold i Superligaen, møder de fire Europa-hold hinanden i de udskudte opgør mellem sjette og syvende runde af Superligaen.

AGF tager i mod FC Midtjyllands på Ceres Park Vejlby onsdag den anden september kl. 20. Dagen efter tager FC København i mod FC Nordsjælland i Parken. Den kamp spilles ligeledes klokken 20.
Læs mere om beslutningen om den nye model her:

Ikke alle ligaer giver klubberne fri
Det, at de fire danske hold får en weekend fri, kan gå hen og blive en fordel i forhold til at avancere i de europæiske-kvalifikationskampe.
Sabah FK, som er AGF's modstander i Champions League-kvalifikationen, har ikke bare fri i weekenden mellem de to opgør, som de danske hold har.
De holdte også fri i den forgangne weekend. Dermed har de 14 dage med fuldt fokus på De Hviiie.
For de tre andre danske hold, ser det noget anderledes ud. Der er nemlig ingen af deres modstandere, som får weekenden fri mellem de to kvalifikationsopgør.
FC Københavns ungarske modstander Debrecen skal søndag aften møde Nyiregyhaza Spartacus FC.
For FC Midtjyllands irske modstander Bohemian FC gælder det bundholdet Waterford FC søndag eftermiddag.
Det hold, der i weekenden mellem de to Europa-opgør, har den vanskeligste modstander, er FC Nordsjællands islandske modstander Valur. De skal op i mod Breidablik, som i øjeblikket har 10 point ned til netop Valur i den islandske ligatabel.
Vigtigheden af AGF's to opgør mod Sabah FK er kun blevet vigtigere efter dagens lodtrækning.

FC København
FC Nordsjælland
FC Midtjylland
AGF












