AGF har formøblet en gylden chance
FC Midtjylland har haft en sløj marts i Superligaen, og AGF kan meget vel komme til at fortryde, man ikke udnyttede muligheden til at trække fra i tabellen.
FC Midtjylland
AGFSøndag aften gentog FC Midtjylland det, man har gjort tre gange i Superligaen i marts: Spildte for mange chancer og smed det, der burde have været en FCM-sejr.
Nu bider det, at FCM har spillet 16 Europa League-kampe og dermed har rundet flere kampe, end AGF når at spille i hele sæsonen – og svier det, at det er meget begrænset, hvad der er kommet fra de nye folk Mikael Uhre og Junior Ze, der blev hentet i januar.
FC Midtjylland har i marts' kampe scoret 0,1,1,0,1 og 1 mål, og det kan kun gå for langsomt for midtjyderne med at få Franculino og Mikel Gogorza tilbage og at få tunet en trup, der har udstrålet slitage, selv om indsatserne har været rimelige foruden en dårlig kamp mod FCN og en dårlig første time hjemme mod Nottingham Forest.
Er AGF læst?
Det var AGF's store chance for at trække fra.
En sejr i Sønderjyske i stedet for en Magnus Jensen-udligning i tredje minut af dommerens tillægstid og en sejr over Brøndby i stedet for en kamp, hvor man aldrig kom ud af andet gear efter Frederik Emmerys flotte åbningskvarter – så havde AGF for alvor lignet et mesterhold.
Nu?
Ja nu sidder vi i stedet med mange af de samme overvejelser som med FC Midtjylland.
Har AGF i foråret 2026 de offensive løsninger, der gjorde det til en stor fornøjelse at se Jakob Poulsens hold i efteråret?
Modstanderne virker til at have læst, at man skal sidde meget, meget tæt på Kristian Arnstad og Tobias Bech, som FC Midtjylland gjorde i to pokalsemifinaler.
AGF-cheftræner Jakob Poulsen har to gange spillet Janni Serra fra start mod FCM og Brøndbys granvoksne midtstoppere, og træneren holdt efter søndagens nullert mod Brøndby i hvert fald muligheden åben for, at det mønster varer ved.
Det kunne læses som, at AGF har to gode angribere, der giver cheftræneren muligheder. Og det kunne også ses som en konstatering af, at ingen af angriberne ligefrem skovler mål i nettet her i 2026.
Summa summarum er AGF's forspring i tabellen fem point, hvor det var fire i vinterpausen.
AGF risikerer FCM-optur
Det går på den ene side den rette vej, og på den anden må det bekymre, at FC Midtjylland har en reel mulighed for at 'komme buldrende', som Mike Tullberg sagde på tv i minutterne efter, at FCM havde smidt to point i Viborg.
Tullberg og hans kolleger i ledelsen må i deres stille sind have håbet, at lidt flere FCM-startere havde siddet over landsholdsudtagelse i denne pause, så spillerne kunne få en tiltrængt puster.
Men det skal ikke tjene som undskyldning for FCM, at spillerne er afsted midt i et hårdt program, for det er et grundvilkår for den ambitiøse klub, præcis som det har været for FC København i 20 år med gode resultater i Europa.
Det må simpelthen være muligt at finde flere scoringer end i marts selv uden bidrag fra Franculino og Mikel Gogorza i de første to kampe mod Sønderjyske og Brøndby IF.
Det burde AGF have grebet
Det skal kaste seks point af sig, og så må Franculino for FCM's skyld meget gerne være i omdrejninger til det, der ligner en gulduge med de to kampe mod AGF med Sønderjyske proppet ind i midtugen.
Det kræver ikke stor fantasi at se FCM levere en sådan måned, og det er også det, der får mig til at kalde marts for en forspildt mulighed for AGF.
Det er immervæk lettere at slå Sønderjyske og et ufarligt Brøndby-hold (og Fredericia i februar) end at spille lige op med FC Midtjylland 20. og 26. april, hvor FCM har gode muligheder for at have fået tænderne tilbage i offensiven.
Det tegner til at blive en ultratæt guldkamp, som AGF og FC Midtjylland har stort set lige gode chancer for at vinde – og burde det ikke have været en smule anderledes efter den marts måned, AGF?
