Carrizo kom for sent til træning: Her er årsagen
Maher Carrizo fortæller, hvorfor han kom for sent til træning, hvilket fik ham udelukket fra kampen mod FC Midtjylland.

Maher Carrizo var tæt på at komme til FC Midtjylland, men valgte i stedet at tage turen til Ajax i stedet.
Nu er han endt hos FC København, men har endnu ikke været i aktion mod netop FC Midtjylland.
Det skyldes, at argentineren ikke var udtaget, da københavnerne gæstede MCH Arena i midten af oktober.
Årsagen var, at Carrizo var kommet for sent til træning. Et faktum, som hovedpersonen selv erkender er rigtigt, men det var ikke med vilje, forklarer han til TV 2.
- Det skyldtes ikke, at jeg havde gjort noget forkert med vilje, eller at jeg havde været ude at feste. Jeg havde simpelthen kigget forkert i klubbens kalender. Vi bruger en app til at holde styr på den slags, og jeg havde ikke helt forstået, hvordan den fungerede, så jeg kom til at se tidspunktet for den efterfølgende uge.
- I Argentina er det måske sådan, at hvis man kommer for sent, så får man en bøde, men man træner stadig med. Her i Europa er det anderledes. Jeg kom for sent, blev sendt ud af træningen, og det fik konsekvenser for kampene. Men det er selvfølgelig noget, jeg skal lære af, lyder det fra Maher Carrizo til TV 2.
Maher Carrizos tid i Danmark har indtil videre budt på syv optrædener for FC København, hvor offensivspillerens to scoringer er faldet i Conference League mod Røde Stjerne og i Superligaen mod OB.

FC København jagter stjerne.

FC København
FC Midtjylland
Ajax












