Klub sat til salg: Brøndby-ejer kan få 800 millioner Foto: Ritzau Scanpix og Ida Marie Odgaard/REUTERS

Klub sat til salg: Brøndby-ejer kan få 800 millioner

Premier League-klub er til salg, og det kan give stor gevinst til Brøndby-ejergruppens GFH’s frontfigur.

Crystal Palace Brøndby Premier League Superligaen David Blitzer
Foto: Ritzau Scanpix og Ida Marie Odgaard/REUTERS

Han har været engageret i Crystal Palace i over ti år med en ejerandel, der lige nu ligger omkring 10 procent.

Men det kan lige straks være slut.

Ifølge The Athletic og London-lokalmediet City AM såvel som andre britiske medier er Crystal Palace til salg, og nu kommer der nyt frem om prisen.

Både The Athletic og City AM meddeler, at Crystal Palace er værdisat til 900 millioner pund, hvilket svarer til omkring otte milliarder kroner.

Det har i flere måneder været fremme, at konsulentselskabet Raine Group var hyret til at se på muligheden for et salg.

Dyre planer i PL-klubben

Palace blev senest handlet i 2025, hvor Woody Johnson, der også ejer NFL-holdet New York Jets og er Donald Trumps tidligere ambassadør i Storbritannien, købte de 43 procent af klubben, Johnsons kontroversielle landsmand John Textor ejede.

Textor var – og er også nu – i alvorlige økonomiske vanskeligheder, mens UEFA i sommeren 2025 også tog et meget nøje kig på ejerforholdene i klubben i forhold til reglerne om flerklubsejerskaber, hvilket kostede Palace Europa League-deltagelsen, da Textor også ejede Lyon.

Foto: Action Images via Reuters/Ed
Ekspert om Brøndby-ejerskab: Her ligger faren

Handlen gik derfor igennem til relativ spotpris omkring 1,7 milliarder kroner.

Crystal Palace er ejet af Woody Johnson, formand Steve Parrish og så David Blitzer og den mangeårige forretningspartner Josh Harris, der hver har ti procent af Premier League-klubbens aktier.

Foto: photo during his introductory press conference at the Francis J

Crystal Palace har planer om at istandsætte og udvide hjemmebanen Selhurst Park fra 25.000 til 34.000 pladser, hvilket kommer til at koste et milliardbeløb i danske kroner.

Ryger klubben for det værdisatte beløb omkring otte milliarder kroner, vil det give David Blitzer 800 millioner kroner, hvis han sælger hele sin aktiepost i et totalt salg af Palace.

Crystal Palaces værdi bliver utvivlsomt hjulpet af, at klubben ligger i London, hvor andre Premier League-klubber er handlet for ekstremt høje beløb og beliggenheden er med til at drive prisen i vejret.

Bo Henriksen afslører: Brugte Brøndby som FCK-bluffnummer

Mest læste

Notifications

Notifikationer