Oprykkere hentede Moukoko: 53 ændringer i truppen
Storsatsende Çorum FK havde et voldsomt transfervindue denne sommer.

Er det smart at skifte hele truppen ud, når man rykker op i landets bedste række?
Det er Çorum FK ved at finde ud af.
Denne sommer har den tyrkiske klub været voldsomt aktive på transfermarkedet. Faktisk er der sket hele 53 ændringer i truppen.
Man har vinket farvel til 30 spillere, imens 23 spillere er kommet til i sommerens transfervindue.
Én af dem var Youssoufa Moukoko, der er blevet lejet hos FC København.
Ifølge Transfermarkt har klubben brugt 184 millioner kroner på transfer i denne sæson.
Den dyreste, der er kommet til er Superliga-kendingen Mohamed Diomandé, der har en fortid hos FC Nordsjælland. Han har 5,25 millioner euro, altså lige under 40 millioner kroner.
Den tidligere Leicester og Atlético Madrid-stopper Çağlar Söyüncü er hentet til fra Fenerbahçe. Han er helt sikkert heller ikke billig i lønudgifter.
Çorum FK rykkede altså op i Süperlig denne sommer, men for bare syv år siden spillede den storsatsende klub i den fjerdebedste række i Tyrkiet.
Klubben har fået en fin start i bedste række, hvor man efter fem runder har syv point og ligger på tiendepladsen. De har vundet de seneste to kampe og ligger over storklubben Fenerbahçe i tabellen.

Tidligere AGF'er åbnede målkontoen.














