Opråb fra Superliga-boss: Hadbeskederne må stoppe nu Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Opråb fra Superliga-boss: Hadbeskederne må stoppe nu

Klubbens medarbejdere har været genstand for stor kritik, men nu sætter direktøren foden i jorden.

Fatah Abdirahman
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Kritikken har været massiv i Sønderjyske efter en svær sæsonstart.

Nu reagerer klubbens direktør og medejer, Markus Kristoffer Hansen, på de personlige angreb, som flere medarbejdere i klubben har været udsat for.

I et interview med Der Nordschleswiger lægger Sønderjyske-bossen ikke skjul på, at grænsen er overskredet.

- Fodbold handler om følelser. Vi lever med dem, og de er med til at holde os i gang. Det ville være værre, hvis ingen sagde noget, for så ville Sønderjyske Fodbold være ligegyldigt. Men på et tidspunkt er nok nok, siger Markus Kristoffer Hansen til mediet.

Han understreger samtidig, at klubben ikke længere vil acceptere de hadbeskeder, som flere medarbejdere har modtaget.

Ifølge Der Nordschleswiger har både trænerstaben og spillerne været ramt af den hårde tone.

Fatah Abdirahman
Foto: Søren Gylling/Ritzau Scanpix

Også cheftræner Fatah Abdirahman har modtaget ubehagelige beskeder.

Han anerkender, at fansene kan være utilfredse, men slår fast, at kritikken ikke må blive personlig.

- Fansene må gerne være vrede, men personlige angreb bør undgås. De må gerne synes, at jeg er forfærdelig, men om jeg er sort, kristen eller jøde, har intet med det at gøre, siger han til Der Nordschleswiger.

Frustrationen kommer blandt andet efter et transfervindue, hvor Sønderjyske har solgt flere profiler, uden at alle fans mener, at truppen er blevet tilstrækkeligt styrket.

Samtidig har resultaterne været langt fra forventningerne. Inden søndagens sejr over Silkeborg havde sønderjyderne blot hentet fem point i sæsonens første ti kampe.

Det står i skarp kontrast til sidste sæson, hvor Sønderjyske sluttede som nummer seks i Superligaen og gik ind i mesterskabsspillet på tredjepladsen.

Eksklusivt: Se Superligaens spillerbudgetter i 26/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer