Sønderjyske-anfører opereret: Sidder ud i længere tid Foto: Frank Cilius/Scanpix 2026

Sønderjyske-anfører opereret: Sidder ud i længere tid

Sønderjyske-kaptajnen har været en tur på operationsbordet og kommer ikke i spil i de kommende uger.

Foto: Frank Cilius/Scanpix 2026

Fatah Abdirahman og Sønderjyske måtte se bort fra Rasmus Vinderslev mandag aften mod AGF, og det var der en god grund til.

Anføreren er nemlig blevet opereret for blindtarmbetændelse, og det betyder, at Vinderslev ikke kommer i spil for Sønderjyske i de kommende uger.

Ifølge Vinderslev selv vågnede han med skarpe smerter i maven mandag morgen, fortæller Sønderjyske-kaptajnen til JydskeVestkysten.

Til TV2 Sport begræder cheftræner Fatah Abdirahman anførerens fravær i den kommende tid.

- Andre spillere må steppe op og tage den rolle, men vi ville selvfølgelig gerne have haft 'Ralle' [Rasmus Vinderslev] med, for han er vores kaptajn, men det er noget, som vi ikke kan kontrollere, siger Fatah Abdirahman.

Foto: Frank Cilius/Scanpix 2026

Cheftræneren fortæller yderligere, at der var planen, at Vinderslev skulle have startet kampen mod AGF.

Rasmus Vinderslev har ligeledes døjet med skadesproblemer i efteråret og har derfor kun fået fire optrædener i Superligaen indtil videre.

Læs mere om Sønderjyske og Superligaen her:

Eksklusivt: Se Superligaens spillerbudgetter i 26/27

Mest læste

Notifications

Notifikationer