Vini Jr. får lang karantæne: Misser El Clásico
Vinicius Júnior må se til fra tribunen, når holdkammeraterne møder FC Barcelona.

Sevilla, FC Barcelona, Racing Santander, Valencia.
Det er Real Madrids modstandere i de fire kommende runder i La Liga.
De fire kampe bliver også uden deltagelse fra Vinicius Júnior, har RFEF's disciplinærkomité bekræftet onsdag.
Karantænen er tildelt på baggrund af det røde kort, som brasilianeren modtog mod Villarreal i lørdags.
Her scorede kantspilleren et mål, men målet blev efterfølgende kaldt tilbage af VAR, der havde spottet noget kriminelt i opspillet.
Længere nede på banen havde Vinicius Júnior nemlig revet canadieren Nathan Saliba i håret.
Den slags må man ganske enkelt ikke, hvilket resulterede i et annulleret mål og et direkte rødt kort til Real Madrid-stjernen.
Efter den dom, så gik brasilianeren fuldstændig amok i retning af dommeren.
Karantænen er ikke gældende i storholdets europæiske kampagne, hvor man i karantæneperioden møder AS Roma, RB Leipzig og AEK.

Real Madrids cheftræner har lavet en voldsom udmelding.

FC Barcelona
Real Madrid
Sevilla












