Disciplinærinstans dropper racismesag i SIF-AGF
Silkeborg IF har bekræftet, at Fodboldens Disciplinærinstans ikke går videre med sagen om racistiske råb mod AGF’s Mikael Anderson.

Da AGF tog imod Silkeborg IF sendte hjemmeholdet en indberetning til Fodboldens Disciplinærinstans.
Det var nogle Silkeborg-fans, der blev indberettet for påståede racistiske tilråb mod AGF's Mikael Anderson.
Nu bekræfter Silkeborg IF til Campo, at Fodboldens Disciplinærinstans ikke har fundet anledning til at straffe klubben. Derfor går instansen ikke videre med sagen.
Til Midtjyllands Avis fortæller Kent Madsen, der er administrerende direktør i klubben, at han er glad for, at klubben ikke modtager en bøde.
- Jeg har det fint med, at vi ikke får en afgørelse, der kan give os en bøde eller andet.
- Jeg synes også, det har været meget grumset, hvad der egentlig skete. Det er vel også det, disciplinærinstansen er kommet frem til.

Direktøren understreger samtidig overfor mediet, at Silkeborg IF tager afstand fra racisme og racistiske tilråb.
AGF indberettede påståede racistiske tilråb som 'fucking afrikaner' og 'sorte svin' fra Silkeborgs medrejsende fans, som var rettet mod Mikael Anderson.
Men Fodboldens Disciplinærinstans har altså ikke fundet nogen anledning til at gå videre med sagen.

AGF
Silkeborg IF












