Jakob Poulsen om skadet duo: De er længst væk lige nu Foto: Mikkel Berg Pedersen/Sebastian Elias Uth/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Jakob Poulsen om skadet duo: De er længst væk lige nu

AGF må fortsat undvære et par af klubbens store profiler lidt endnu.

Links, Camara, Poulsen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Sebastian Elias Uth/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍Campo på Fredensvang

Jakob Poulsen har haft flere store hovedbrud i denne sæson.

Ikke nok med at resultaterne er udeblevet, har de forsvarende mestre også måtte undvære flere store navne i lange periode efter sidste års triumf.

Gift Links er givetvis en af dem, som AGF's fans efterhånden længes efter, men han er fortsat er stykke fra et comeback.

Det samme gælder Mouhammade Camara, der ikke har været i kamp for AGF siden starten af september.

- Han (Gift Links, red.) er vel den, der er længst væk lige nu sammen med Camara. Dog ikke så langt væk, at det først bliver efter nytår, fortæller Jakob Poulsen til Campo og flere medier.

På positiv-siden har andre profiler har fundet vej til træningsbanen igen, heriblandt Frederik Emmery og Nicolai Poulsen.

Førstnævnte forlod sidste uge U21-landsholdet som følge af en skade, men trænede onsdag formiddag med AGF-truppen, mens Nicolai Poulsen fredag eftermiddag fik comeback i en testkamp mod Vendsyssel.

Links, Camara, Poulsen
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Sebastian Elias Uth/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Callum McCowatt var også tilstede på træningsbanen onsdag, men deltog ikke i holdtræningen.

Offensivspilleren pådrog sig en hovedskade, da han var på landsholdstjeneste med New Zealand og vendte, ligesom Emmery, retur til AGF før tid.

Jakob Poulsen fortæller i den forbindelse, at det fortsat er uvist, hvornår han er i stand til at deltage i holdtræning.

- Der er en protokol, man skal igennem, og den er vi ved at udføre. Også må vi se, om det bliver fredag, lørdag eller hvordan det bliver.

Av! Saver AGF og FCM med BIF og FCK i middel

Mest læste

Notifications

Notifikationer