Snoop Dogg og Madrid-legende tæt på fransk klub Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Snoop Dogg og Madrid-legende tæt på fransk klub

Et overraskende makkerpar er tæt på at blive medejere af den franske klub FC Nantes.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Den franske klub FC Nantes er i krise både sportsmæssigt og finansielt.

Nu meldes det, at den amerikanske rapper Snoop Dogg og den tidligere Real Madrid-stjerne Marcelo er tæt på at investere i klubben.

Nantes befinder sig i øjeblikket i Ligue 2. Den portugisisk-franske mellemmand Paulo Tavares har angiveligt arbejdet på handlen i to år. Det skriver L'Équipe.

Ifølge det franske medier lyder handlen for klubben på cirka 100 millioner euro, svarende til 747 millioner kroner.

Hvis klubben rykker op i Ligue 1 i 2027, kan prisen stige yderligere. I så fald vil der blive lagt 25 millioner euro oven i. Dermed ville den samlede pris være på cirka 934 millioner danske kroner.

Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

De nuværende ejere købte klubben for 10 millioner euro, svarende til lidt under 75 millioner kroner, i 2007.

De to verdensstjerner, Marcelo og Snoop Dogg, er en del af projektet for at give klubben et større globalt image.

Ifølge mediet, så skal Marcelo være ambassadør i klubben grundet sit internationale renommé og sin stærke tilstedeværelse på sociale medier.

Snoop Dogg er angiveligt blevet udset til at sponsorere et kommende museum til den franske klub.

Den amerikanske rapper er allerede investor i den walisiske klub Swansea, som han købte sig ind i sidste år.

Officielt: Snoop Dogg bliver medejer i Swansea

Mest læste

Notifications

Notifikationer