Portugals landshold mødt af Ronaldo-protest Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Portugals landshold mødt af Ronaldo-protest

Det var ikke en fredelig hjemkomst, det portugisiske landshold fik, da de landede i Porto.

Det portugisiske landshold fejrer Cancelos mål mod Danmark
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det har skabt et stort postyr, at Cristiano Ronaldo forlod landsholdslejren.

Det portugisiske landshold landede fredag i Porto for at forberede sig til søndagens kamp mod Norge.

Modtagelsen af landsholdet var dog ikke, som de måske havde forventet efter to udebanesejre i streg.

Det var langt fra en fredelig modtagelse. Holdet blev nemlig mødt af fans, der var meget sure på landstræner Jorge Jesus, fordi Cristiano Ronaldo - ifølge dem - har forladt landsholdslejren på grund af ham. Det skriver A Bola.

Der blev ifølge en video fanget af det portugisiske medie råbt en lang række verbale angreb mod Jorge Jesus.

Den 72-årige træner blev blandt andet kaldt for en skændsel og fik at vide, at han ikke engang er Ronaldo lillefingernegl værd, og at hans ego er på størrelse med Eiffeltårnet.

Det portugisiske landshold fejrer Cancelos mål mod Danmark
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men blandt de fremmødte portugisere var der også splittelse, fordi det var ikke kun Jorge Jesus, folk var sure på.

Andre fans gav udtryk for deres utilfredshed med Cristiano Ronaldo, hvilket udløste ophedede diskussioner blandt de fremmødte mennesker.

Det gik så vidt, at det portugisiske politi så sig nødsaget til at gribe ind. De fremmødte politibetjente formåede at skille de involverede ad og dæmpe den ekstremt anspændte stemning.

A Bola skriver, at politiet fik sørget for sikkerheden omkring bussen og landsholdslejren.

Det portugisiske medie beretter også, at hele sagen har skabt meget stor uro og splittelse omkring landsholdet.

Portugal skal på søndag i aktion mod Norge. Kampen bliver spillet i Porto på Estádio do Dragão.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.45.

Rasmus Højlund er også løbet med nogle overskrifter i de portugisiske medier:

Højlund stjæler overskrifter i Portugal: Et dræbende blik

Mest læste

Notifications

Notifikationer