Tidligere Brøndby-assistent afslører: Havde tumor som femårig
Han nyder stor succes som træner i verdens største liga, men den tidligere Brøndby-assistent fik ikke en nem start på livet.

Mathias Jaissle har taget store skridt i sin trænerkarriere, siden han var assistenttræner i Brøndby IF under Alexander Zorniger.
Her har den tyske træner været forbi Salzburg, Al-Ahli og denne sommer blev Jaissle ansat som manager i Newcastle United i Premier League.
Vejen dertil har dog på ingen måde været nem for tyskeren.
I et interview med BBC fortæller han, at han allerede som femårig fik fundet en tumor på halsen, der gjorde, at han næsten ikke kunne bevæge hovedet fra side til side.
- Det var en periode, hvor jeg lærte en masse om livet. Hvor vigtigt det er at være sund, og hvor taknemmelig man bør være over at være rask og følge dine drømme.
- Det stod ikke klar, at jeg kunne spille fodbold som barn, siger Matthias Jaissle til BBC.
Selvom den tyske træner endte med at forfølge en fodboldkarriere blev den spileret af en grim skade, da han var 20 år gammel og spillede i Hoffenheim.
Derfor måtte Jaissle stoppe sin aktive karriere allerede som 25 årig, og det fik ham i stedet til at gå trænervejen, der indtil videre har budt på stor succes.

Mathias Jaissle og Newcastle United er efter fem spillerunder nummer ni i Premier League.
Læs mere fra Campo her:

Brøndby IF
Newcastle United













