Serie A-dansker ser muligheder: Ligger i vores egne hænder Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Serie A-dansker ser muligheder: Ligger i vores egne hænder

Sebastian Otoa spår Danmark gode chancer i kampen om en billet til U21-EM.

Sebastian Otoa løber efter Aubameyang.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Det danske U21-landshold har en gyser i vente i EM-kvalifikationen.

De danske talenter befinder sig forud for mandagens kamp hjemme på Vejle Stadion mod Belarus på tredjepladsen i gruppe I á point med Belgien og Østrig, der er nummer et og to.

Danmark har dog en kamp i hånden, og Genoa-spilleren Sebastian Otoa ser lyst på mulighederne for en EM-billet, fortæller han til Campo.

- Det ligger i vores egne hænder. Jeg forventer, at vi gør alt, hvad vi kan, for at afgøre det selv.

- Det er selvfølgelig tæt. Det er nogle gode hold, vi kæmper imod (Østrig og Belgien, red.). Vi er heldige, at vi selv kan afgøre det. Det skal vi bare ud og gøre og ikke tænke så meget over, hvad de andre resultater bliver, siger Otoa.

Sebastian Otoa løber efter Aubameyang.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Fik inddraget fridage

Otoa var en af de tre spillere, Lars Knudsen efterudtog til U21-landsholdstruppen, hvilket betød, at fridagene i Italien blev afløst af landsholdsfodbold.

- Vi fik et par dage fri i klubben, og så blev jeg ringet op på førstedagen, så det var ikke meget ferie, jeg nåede at holde.

- Det er altid fedt at være med (landsholdet, red.). Jeg glæder mig altid til at møde ind og være sammen med drengene. Det er jo noget af det største at være med og repræsentere Danmark, siger den 22-årige midterforsvarer.

Mandagens kamp mod Belarus har kickoff klokken 18:30.

I interviewet med Campo fortæller Otoa også om dengang, han blev sorteret fra i FC København.

Læs mere her:

Fra kasseret i FCK til Serie A: Man kan sagtens tage omveje

Mest læste

Notifications

Notifikationer