Ender nok ikke i Nordsjælland: Salah bliver sparet
Mohamed Salah bliver af helt særlig årsag sparet til Egyptens kommende landskamp.

FC Nordsjælland, Silkeborg IF og alle de andre, der spiller på kunstgræs, skal nok ikke regne med nogensinde at lokke Mohamed Salah til Danmark.
Salah kunne på tirsdag have spillet sin landskamp nummer 121.
Han må dog for nu nøjes med sine 120, da han ikke kommer i kamp i tirsdagens opgør mod Sydsudan.
Det sker som følge af, at kampen skal spilles på et kunstgræsunderlag.
- Trænerstaben med Hossam Hassan i spidsen har valgt at spare Mohamed Salah i kampen mod Sydsudan den 29. september på grund af underlaget, oplyser det egyptiske fodboldforbund ifølge BBC.
Den tidligere Liverpool-stjerne skal dog ikke vente længe, før han kan komme i aktion igen for sit land.
Egypten får nemlig besøg af Sydafrika på søndag i næste uge, hvor de to nationer skal spille en venskabskamp.
Tirsdagens opgør mod Sydsudan, der altså bliver uden deltagelse fra Salah, er en kvalifikationskamp til Africa Cup of Nations i 2027, der bliver spillet i Kenya, Uganda og Tanzania.

Irland stiller op til kontroversielt opgør.

Mohamed Salah












