Vejle-exit lå i kortene: Var klar til at prøve noget nyt Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vejle-exit lå i kortene: Var klar til at prøve noget nyt

Det var den helt rette timing for ung Vejle-akademist at sige farvel, fortæller han til Campo.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo i U21-landsholdslejren

Lasse Flø fik denne sommer en helt ny tilværelse i fodboldkarrieren.

Her gik han fra 1. divisionsfodbold med Vejle Boldklub til belgisk topfodbold i KVC Westerlo.

Her har den unge U21-landsholdsback fået en lovende start, hvor det er blevet til spilletid i samtlige kampe, siden han kom til og de seneste tre med fuld spilletid.

For Flø var beslutningen om at tage afsked med Vejle Boldklub som sådan ikke svær, da en mulig afsked havde været på tale.

Det fortæller U21-landsholdsspilleren til Campo.

- Der var flere ting, der var i spil, der gjorde, at det lige var nu, det skulle være. Når muligheden bød sig, var jeg også klar på at skulle prøve noget nyt. Så jeg sagde ja, og det fortryder jeg bestemt ikke. Indtil videre har det været virkelig godt, siger Lasse Flø og fortsætter:

- Det lå lidt i kortene, at det kunne være en god mulighed for mig at prøve noget nyt nu, siger den nu forhenværende Vejle-spiller til Campo.

I Westerlo er Lasse Flø blevet holdkammerat med et andet tidligere Vejle-talent.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kærlighedserklæring til Vejle: Måske vender jeg tilbage
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Klubbens trup er nemlig også prydet af målmand Andreas Jungdal, der ligesom har fået sin fodboldopdragelse i Nørreskoven.

Det har været med til at gøre transitionen fra Vejle til Westerlo en del nemmere, fortæller Flø.

- Når man kommer til et nyt sted og et nyt land, er det altid bare rart, at der er noget, man kan relatere lidt til. At man kan søge tryghed, som man naturligt gør i en anden dansker, det har været mega nice for mig.

- Jeg er kommet væk fra mine trygge rammer i Vejle, men det synes jeg, at jeg har håndteret godt, siger Lasse Flø til Campo.

Campo har også talt med Noah Nartey i U21-landsholdslejren, og han holder fortsat meget øje med, hvad der sker i Brøndby IF.

Læs mere her:

Tidligere Brøndby-darling følger stadig med: Ser alle kampe

Mest læste

Notifications

Notifikationer