Bisseck om Rösler i AGF: Ren kærlighed Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Bisseck om Rösler i AGF: Ren kærlighed

Yann Bisseck har aldrig oplevet en forbindelse til en træner som den, han havde med Uwe Rösler i AGF.

Yann Bisseck fejrer en scoring for AGF med holdkammerat Gift Links
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Yann Bisseck havde en glimrende tid i AGF.

Men især da Uwe Rösler blev træneren i klubben, skete der noget særligt. Yann Bisseck udviklede et rigtig godt forhold med den tyske træner.

Han fortæller i den tyske podcast, Football Finance, at han ikke har haft en så god forbindelse med en træner, som han havde med Uwe Rösler, og at han følte, han blev endnu bedre under den tyske træners lederskab.

- Jeg havde et helt anderledes forhold til Uwe [Rösler], fordi det var, hvad jeg vil kalde kærlighed.

- Jeg ved ikke, hvad det var, men jeg ville gå gennem ild for ham. Måske var det fordi vi begge taler tysk, men jeg kom så godt ud af det med ham - også personligt uden for banen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Yann Bisseck fejrer en scoring for AGF med holdkammerat Gift Links
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Yann Bisseck nåede kun at have Uwe Rösler som træner i AGF i en enkelt sæson, men Bisseck har endnu ikke haft en lige så god forbindelse, som han havde med Rösler.

- Jeg råbte ofte af ham til træning, fordi han krævede meget af mig, fordi jeg var en vigtig spiller for ham.

- Lige meget, hvordan det nogle gange endte, var vi, så snart træningen var overstået, tilbage i hinandens arme, og alt var godt. Og så talte man om det, og om, hvad vi kunne gøre bedre.

- Den forbindelse har jeg aldrig oplevet før. Jeg har aldrig haft det sådan med en træner før, og det gør noget ved dig. Han havde altid din ryg, lige meget hvad der sket.

Yann Bisseck fortæller også, at han tror, det var på grund af hans gode forhold til Uwe Rösler, at han, ifølge ham selv, blev endnu bedre i hans sidste sæson i Aarhus.

Bisseck vandt i sin sidste sæson i AGF bronzemedaljer med netop Uwe Rösler ved roret.

Jürgen Klopp har udtaget Yann Bisseck til det tyske landsholds Nations League-kampe:

Jürgen Klopp peger på tidligere AGF-stjerne

Mest læste

Notifications

Notifikationer