Ronaldo klar i mælet: Så er jeg den første til at gå
Den portugisiske superstjerne var ikke klar til stoppe efter VM, men ryger han af holdet, kan han godt forstå et hint.

41 år gammel og still going strong.
Cristiano Ronaldo er fortsat at finde i den portugisiske landsholdstrup, selvom mange måske havde forventet, at VM-slutrunden denne sommer ville være et passende tidspunkt for superstjernen at tage sin afsked.
På et pressemøde i forbindelse med Portugals kommende kampe i Nations League fortæller Ronaldo da også, at han overvejede, om det var på tide at stoppe på landsholdet.
Det valgte han ikke at gøre, men skulle stjernens kompetencer ikke længere være ønsket på landshold, skal han nok stoppe, forklarer han.
- Så snart de siger, at de ikke vil have mig på landsholdet, så er jeg den første til at gå. Når jeg ikke føler, at jeg tilføjer noget til holdet eller kan skabe en atmosfære, så er jeg den første til at gå. Så tager jeg min kuffert og smutter.
- Portugiserne kan regne med mig. Det er derfor, jeg stadig er her. Se på talene, jeg er sikker på, at du kan lave udregninger, der viser, at jeg stadig gør det godt, siger Cristiano Ronaldo ifølge The Guardian.

Cristiano Ronaldo jagter i skrivende stund sit mål nummer 1.000 i karrieren.
I øjeblikket lyder den portugisiske stjernes statistik på 979 mål, hvilket betyder, at han blot mangler 21 scoringer mere for at fuldføre mission.
I aften skal Danmark møde Norge i Nations League - men hvordan ville et sammensat hold mellem de to nationer se ud?
Læs mere her:

Cristiano Ronaldo
Portugal












